lørdag den 20. februar 2010

Scrap fra Weissensee

Jeg vil lige vise de 2 nyeste sider til scrapalbummet som Anne og jeg gav mine forældre i julegave.

Anledningen er at mine forældre snart tar' på deres årlige ferie til Weissensee i Østrig, så Anne og jeg synes de skulle have et par sider til albummet med billeder fra dengang vi var med på ferie.


onsdag den 17. februar 2010

Begyndelsen på et scrapalbum

I julegave 2009 havde min søster og jeg lavet et scrapalbum til vores forældre. Egentlig en idé jeg fik da jeg gerne ville prøve at være lidt mere kreativ end blot og lave kort og æsker, og så synes jeg, det kunne være sjovt at vi lavede et fint album til vores forældre, så de kunne få lidt mere glæde ved alle de mange billeder de har liggende.

For jeg må indrømme at vores forældre aldrig har været gode til at få sat billeder i album, så mange års billeder ligger blandet i en stor kasse. De fleste ligger heldigvis stadig i de etuier man får dem leveret i fra fotohandleren, men mange års kiggen i billederne har betydet at nogen billeder er "hoppet" ud af det ene etui og over i et andet - så der er efterhånden ingen orden i billederne.

Det gjorde det svært at udvælge billeder til vores scrapalbum, samtidig med at det nogen gange er et gæt, hvornår billederne er fra. Årstallet fra fremkaldelsen er ikke altid lig med årstallet, hvor billedet er taget.... Og er man lige 7 eller 8 år på det der billede?

Nå men nu skal jeg nok lade være med at lyde utilfreds med hvordan mine forældre opbevarer deres billeder, for jeg kan kun forestille mig at nu hvor alle billeder ligger i en stor bunke, bliver det helt sikkert sværere og sværere at tage sig sammen til at få sat dem i orden. Jeg ved i hvert fald at hvis det var mig der skulle ordne dem, ville jeg knap nok ane hvor jeg skulle starte og slutte!

Nå men tilbage til idéen med albummet... Vi har valgt nogen af de bedste billeder ud for at lave diverse sider med minder og oplevelser, så det gør det lidt nemmere og tage albummet frem og mindes (fremfor at hive ovennævnte rodekasse ud af skabet).

Idéen med albummet er så at de kan få en side eller 2 på mærkedage (fødselsdag, jul osv.) så albummet hele tiden bliver udvidet. Hvilken rækkefølge siderne kommer i, vil være lidt tilfældigt, så man er nødt til at rykke om på siderne i bogen engang i mellem, så de kommer i næsten "kronologisk" rækkefølge.

Forsiden i albummet.


Vores forældres bryllup.


Diverse sider, hvor Anne og jeg var børn.










3 sider med vores krydstogt i 2007 (1 med skibet, 1 med livet ombord og 1 med hvert stop i Middelhavet).




Albummet blev modtaget med stor glæde af vores forældre til jul, og mor kneb da også en lille tåre ;-)

mandag den 15. februar 2010

Så er det blevet forår (indendørs)

Nøj, hvor jeg længes efter sommer og sol, eller i hvert fald bare et tegn på forår. Men så længe det stadig små-sner lidt, temperaturen er under frysepunktet, sneen i haverne slet ikke gør tegn på at den har tænkt sig at smelte og jorden under sneen stadig er gennemfrossen, er der vist ikke meget der tyder på at forårsblomster er på vej op af jorden...

Ok, det lyder måske lige lovligt deprimerende, men jeg er da også godt klar over at dagen er tiltaget med ca. 2 timer siden 21. december og det er da rigtig skønt at det er lyst (eller i hvert fald lysere) når man vågner og at eftermiddagen føles længere - så det går da i den rigtige retning!

Men selvom det går i den rigtige retning, synes jeg ikke det går stærkt nok - jeg længes virkelig efter foråret, ovenpå den her lange og meget kolde vinter! Men så må man jo selv gøre noget for at få humøret lidt op igen, og når erantis og vintergækker ikke kommer frem i haven, må man jo købe hvad der ellers er muligt og sætte indendørs.


Og det gjorde jeg så... Så lige nu er mit meget lille hjem fyldt med blomster alle vegne (for udover det indkøbte, har jeg jo alle mine ynglings-orkidéer stående). Så lige nu dufter her pragtfuldt :-) Men man kan jo ikke være i forårshumør uden at gøre lidt rent, så nu er hjemmet næsten cleanet og skinnende. Men man kan jo ikke have et clean hjem og vinter-beskidte vinduer, så forleden dag stod jeg i store snedriver i haven og pudsede vinduer. Tror naboerne grinte lidt af mig, fordi jeg pudsede vinduer i frostvejr, men kunne simpelthen ikke holde ud, at se dem så beskidte når solen ENDELIG skinner!

Men selvom der nu er dejligt at være i et rent hjem fyldt med blomster - så håber jeg stadig, at foråret snart vil komme...

torsdag den 11. februar 2010

Lidt af det gamle

For tiden går jeg ikke og oplever så meget spændende, hverdagene er ret ensformige og jeg går og sukker efter foråret. Så jeg vil i stedet, benytte dagens indlæg til at få lagt lidt billeder på min blog af nogen af alle de kreative ting jeg har lavet de sidste par år.

Noget af det første jeg lavede var disse vendespil/ huskespil/ memoryspil i julegave (det må være 2007) til et par veninder og mor & far og søster - eller som Louise kaldte dem vennespil :-) Ja kært barn har mange navne...


Det var rigtig sjovt at lave dem, samle billeder sammen osv., men hold da op, det tog nu rigtig mange timer at lave dem! Alle billederne skulle sættes på pap som bagside, skæres ud (for den str. billedet kunne udskrives i, passede ikke med str. på æsken), så skulle der sættes papblomster på bagsiden af kortet og det skulle lamineres. Og derefter ENDNU engang skæres ud. Og alt sammen x2 billeder.

Æsken skulle jo også males, lakeres og dekoreres - men det var nu det sjove arbejde ;-)

Tror jeg brugte hver aften i en uge pr. sæt - og jeg lavede 4 sæt! Men synes de blev fine og det er nu et sjovt lille minde at have.

Samme år lavede jeg denne æske som raflegave til julehygge/ fødselsdag hos min kusine. Det blev min kusine Malene der vandt den, og tror hun blev glad for den, for jeg ved da at hun stadig bruger den som smykkeskrin :-)


Og hold da op jeg må have haft travlt i julen 2007 for jeg har også nået at lave denne bakke med MegaMussel decoupage til min mor i julegave. Hmmm det var første gang jeg prøvede at arbejde med krakelering - det gik da også ok på de større flader, men synes faktisk det var ret svært (hvilket jeg åbenbart har glemt igen, da jeg skulle lave æsken til Victor for et par uger siden, for der gik krakeleringen galt for mig...). Nå men min mor blev glad for bakken og den er da i brug hver gang der skal serveres kaffe for gæster. Men skal ens forældre ikke altid være glad når man laver noget hjemmelavet til dem? ;-)


Lige umiddelbart er det eneste jeg har lavet til mig selv disse 2 æsker. Skulle bruge dem på mit arbejde til opbevaring af egne ting (fx hårbørste, læbepomade, en pakke tyggegummi osv.). Ja, jeg er jo ikke så god til rod, så kan godt lide at have samling på mine ting, så de ikke havner alle mulige steder... Blev dog ret hurtigt træt af den gule æske og solgte den på loppemarkedet i stedet.


Til Jannie i julegave 2008 lavede jeg disse 4 billeder. De var absolut ikke svære at lave, der skulle bare 2-3 lag sort maling på et lærred og en færdig blomst i metal skulle sættes fast. Ok det var lidt svært at få blomsten til at sidde som jeg ville have den til. Så det eneste svære ved denne gave, var nu at få den pakket ind, således at blomsterne ikke blev mast og bukket - og få den afleveret til Jannies mor uden Jannies kendskab, så hun ikke gættede sin julegave før jul.



Derudover har jeg naturligvis lavet et hav af æsker, kort osv. som jeg ikke har billeder af. Meget er brugt som gaver de sidste par år eller simpelthen lavet med tanke på at det skulle sælges videre på loppen.

onsdag den 10. februar 2010

Uden mad og drikke duer helten ikke....

Så er jeg kommet på benene igen efter 4 dage på langs på sofaen. En bakterie, virus eller madforgiftning havde ramt min krop og jeg har virkelig aldrig følt mig så afkraftet! Væske indtog jeg i store mængder, men føde kunne jeg simpelthen ikke få ind - forfærdeligt når føde jo netop er det, der skal til for at komme ovenpå igen. Men efter 1 dag med meget høj feber og 3-4 dage med mavesmerter, begyndte jeg mandag så småt at kunne spise lidt ris og yougurt. Det er aldrig sjovt at være syg, men man glemmer heldigvis hurtigt hvor forfærdeligt man havde det, mens det var værst.

For allerede tirsdag var jeg tip-top og drog mod København med min mor for at spise brunch med Sanna fra Finland og hendes 6 mdr. gamle datter Elsa. Nogen rigtig hyggelige timer, hvor mit engelske blev genopfrisket. Og nøøøj en god brunch - lige noget man har savnet, når man ikke har fået mad i flere dage :-)

onsdag den 3. februar 2010

Junk på den sunde måde...

Jeg har godt nok fået god mad her til aften. Menuen stod på hjemmelavede burgere, ikke noget jeg laver så tit, selvom jeg godt nok også fik det for et par uger siden. Men mums hvor var de gode og forhåbentlig også lidt sunde - hvis man altså ser bortset fra ketchup, remoulade, ristede løg og min højt elskede Prima Donna ost (tak Malene fordi du introducerede mig for den). Derudover var der avokado, cherry-tomater, agurk, blandet salat og en god bøf af øko-kød (selvfølgelig) i den sundeste fiber-burgerbolle jeg kunne finde i Føtex. Og osten skulle selvfølgelig smeltes for at gøre det hele endnu bedre. Mums en god burger - lige noget man trænger til efter 2 dage med snerydning i mange timer - ja det tar sin tid at rydde fortorv og gangstier for 9 rækkehuse!

Så efter alt det knoklearbejde, syntes jeg at jeg fortjente en cola til maden - og så forsvandt alt det sunde over dette måltid :-(