Viser opslag med etiketten Kreativ. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Kreativ. Vis alle opslag

mandag den 31. oktober 2011

Børnekort

Det er godt nok lidt tid siden jeg har lavet dette kort, men da jeg ikke har været så meget på bloggen i det sidste års tid, vil jeg alligevel vise lidt af det gamle.

Jeg lavede dette kort til min venindes søn da han blev 1 år i januar, og JA det er lilla selvom det er til en dreng! Jeg synes ikke alt behøver at være blåt, bare fordi det er til en lille dreng - så længe det ikke ligefrem er lyserødt, synes jeg man kan bruge mange forskellige farver. Så nu blev det lilla, fordi det passede til den lilla blomst som Peter Plys har i hånden. For han har rigtig meget Peter Plys på værelset, så jeg synes det passede til ham :-)


Figuren er købt færdig, tror det var Føtex jeg faldt over den for meget længe siden - men det er jo altid rart at have et lille lager liggende. Har pyntet blomsterne med lidt lilla glimmerlim, men på billedet ser det vist ud som om det er tilfældige klatter - sådan så det altså ikke ud i virkeligheden...

torsdag den 22. september 2011

Stem på You & I på skabnyt.dk

Hermed en lille opfordring...

Panduro Hobby har en konkurrence på SkabNyt. Min favorit er You & I, som pt. ligger på en 3. plads. Desværre er der kraftig mistanke om at de bidrag der ligger på 1. og 2. pladsen har snydt med falske facebookprofiler osv. for at få flere stemmer (det ene bidrag fik 2000 stemmer på 3 timer). Panduro ønsker ikke at tage bidragene ud af konkurrencen, da det ikke kan bevises der er snydt - men helt ærlig: hvordan kan de 2 bidrag få så mange stemmer??? De er da så kedelige som noget kan være! Min opfordring er derfor: HJÆLP YOU & I MED AT FÅ JERES STEMME VED AT TRYKKE "LIKE".

Jeg deltager ikke selv i konkurrencen, så har intet at vinde (eller miste) ved at opfordre jer til at stemme - synes bare der skal være lidt retfærdighed, så et flot og kreativt bidrag i det mindste vinder :-) Der er masser af andre flotte bidrag som også fortjener at vinde, desværre er de så langt fra mht. antal stemmer, så den eneste mulighed for at et flot og kreativt bidrag vinder er ved at stemme på You & I.

Er der nogen af jer der deltager i konkurrencen??? Alle der deltager får mulighed for at købe med 20% ved næste køb på Panduros hjemmeside.

torsdag den 15. september 2011

Så er der bestilt cupcake-deko kursus

Da min veninde blev 30 år i maj gav jeg hende et gavekort til en tøse-hygge dag med et cupcake dekorations kursus. Vi har haft svært ved at finde en dato vi begge kunne og hvor der ikke var fuldt booket, men nu lykkedes det endelig og vi har booket et kursus i november. Øv der er længe til - men det er nu også rart at have noget at se frem til - også for hende, for så holder gaverne lidt længere :-)


Gavekortet er lavet med papir, bånd, stickers og brads fra Panduros cupcake-serie. Doileys er også fra Panduro. Blomsterne er lidt forskellige steder fra.


Der var selvfølgelig også et matchende kort.


Og for at det hele skulle være gennemført i cupcake stil, havde jeg fundet et stykke stof med cupcakes på som gaven blev pakket ind i. Det var nemlig ikke lykkedes mig at finde noget gavepapir.

Nu vil jeg smutte hen og sætte mit X i valgboksen - god valgdag til alle :-)

fredag den 15. juli 2011

Sommerkort

Det er ikke mange kort jeg har fået lavet på det sidste, men forleden fik jeg lavet disse 3 kort. Faktisk fik jeg lavet i alt 8 kort, men har allerede solgt 3 af dem og brugt 2 selv. Og da jeg glemte at tage billeder af dem, kan jeg desværre kun vise disse 3.


Papir og klippeark er fra Tilda Design. Doilies er fra Panduro og ellers har jeg bare brugt diverse bånd/ sløjfer. Så de er jo rimelig simple, men synes figurerne fra klippearket er ret søde.



Lige nu glæder jeg mig rigtig meget til om små 24 timer... Er nemlig så heldig (efter min egen mening) at jeg skal til Take That koncert i morgen aften! Jeg har længe gerne ville afsted, men har ikke kunne finde nogen der ville med. Enten havde de ikke råd, kunne ikke eller også var det ikke lige deres musiksmag. Jo jeg kunne følges med min venindes kæreste og nogen af hans venner, men de har ståpladser og desværre var der ikke flere ledige billetter til plænen. Men så kan facebook jo være en rigtig god ting, når man skal efterlyse noget ;-) For min venindes veninde Lotte, som jeg heldigvis kender ret godt, skrev hurtigt tilbage at hun MEGET gerne ville med, og vupti havde vi bestilt 2 stk. af de ekstra billetter der var blevet sat til salg - super gode pladser endda :-) Nu glæder jeg mig bare vildt meget til i morgen, har hørt at det skulle være et helt fantastisk flot show!

mandag den 4. oktober 2010

2 nye LO'er (fødselsdagsgave til min mor)

Så er der taget hul på den første af mange fødselsdage i oktober, min mor havde nemlig fødselsdag i går og jeg var til hyggelig og lækker fødselsdagsfrokost. Jeg havde lavet disse 2 næsten ens LO'er til hende fra min søster og jeg. Forskellen ligger egentlig bare i sommer og vinterbilleder.

Papiret er fra Prima (Tea and Silk Collection), og ellers har jeg brugt miniknapper, blondebånd og figuren er købt for længe siden på udsalg i Panduro.



Familien har godt nok haft mange gode ferier i den lånte svenske ødegård, da min søster og jeg var børn. Turen derop var lang men hyggelig, og det bedste var, når vi nærmede os og vi kunne begynde at genkende huse, stakitter og og andre kendingsmærker langs vejen, så vidste vi at der kun var en lille tur på en bumlet skovvej tilbage, før vi var der og kunne komme ud og stå på ski, lege eller gå tur i skoven. Jeg har spurgt min mor om hun kan finde en adresse på huset, for det kunne være sjovt at finde et satelitfoto på Google Maps og se om det stadig ligger "in the middle of nowhere".

De næste 2 uger venter så yderligere 5 fødselsdage, incl. min egen ;-) Det kræver en del planlægning og koordinering, så man kan nå det hele. Og nu vil jeg så smutte ud og købe gaver til de næste 2 fødselsdage i weekenden.

mandag den 20. september 2010

En kold og våd mandag + endnu en fødselsdagskort


Jeg var til min venindes fødselsdag i lørdags og havde lavet dette kort til hende. Det blev lidt sent, jeg kom hjem (eller rettere, jeg kom tidligt hjem søndag morgen), så søndagen stod i afslapningens tegn. Ingen tømmermænd heldigvis, men hold da op hvor var jeg træt! Sofa, tv og en lang lur midt på dagen, var vist alt det blev til ;-)

I dag er jeg oppe på dupperne igen, men vejret er så trist og det regner nærmest konstant, så synes ikke jeg gider ud på cyklen. Det må vente til i morgen, hvor de lover tørvejr. Så dagen i dag bliver brugt på nettet. Det er længe siden jeg har læst med på de blogs, jeg normalt følger med i, så det skal der følges op på i dag. Så det bliver en dag med ren indehygge :-)

fredag den 27. august 2010

Bryllupskort til Sanna & Jarkko

Imorgen skal Sanna & Jarkko giftes. Sanna er en ven af familien, dvs. det er egentlig min mor, der har mest kontakt med hende, men de har netop været i Danmark i 4 måneder, hvor jeg også har set en del til Sanna og deres datter Elsa, mens Jarkko har været på kursus/ skole. Familien bor i Finland, så det er ikke så tit vi ser dem, selvom Sanna efterhånden har været i Danmark nogen gange, men det var derfor rigtig hyggeligt at se en del til dem i de 4 måneder de var her og kunne lege lidt "turistguide" i København og Roskilde.

Jeg har lavet dette kort til dem med papir fra "Amor vincit omnia" fra Panduro (mit ynglings). Desuden har jeg brugt små duer fra Panduro, punchinella, lidt silkebånd til sløjfen og blondebånd. Og ellers bare lidt blomster.

Normalt vil jeg helst undgå for tykke blomster på kort af hensyn til portoen, hvis det er et kort, der skal sendes. Men i dette tilfælde skulle kortet sendes sammen med en gave til Finland, så derfor var tykkelsen ligegyldig.

Sådan ser kortet ud indvendigt.
Det er egentlig nogen uger siden jeg har lavet kortet, for det skulle sendes i god tid, så vi var sikre på, at det var fremme til tiden. Men har ikke ville lægge det på bloggen før nu, da jeg ikke ved om Sanna af og til læser med (hun kan svensk og dermed også en del dansk - sjovt for jeg kan også lidt svensk, men absolut intet finsk...).

torsdag den 26. august 2010

Bestilling på 3 ens kort

Af en, der før har købt kort af mig, fik jeg en bestilling på 3 ens kort til 3x30 års fødselsdage. De skulle ligne et kort jeg havde lavet for længe siden, men som bare var lavet med et andet årstal. Heldigvis havde jeg stadig mere af materialerne, så de var nemme at lave - bare lidt kedeligt at det skal foregå på "samlebånd", når de skal være helt ens ;-)

fredag den 20. august 2010

Reception

I dag har jeg været til åbningsreception hos en af naboerne, der er startet som selvstændig ejendomsmægler i foråret. Jeg tror det går rigtig godt for ham, og det er nok det rigtige tidspunkt han er startet op på, nu hvor boligkrisen er ved at vende og huspriserne så småt begynder at stige. Fra start var de 2 ansatte, og allerede nu, har han været nødt til at ansætte en sagsbehandler. Mindst 15 solgte boliger, og nogen stykker, der blot venter på underskrift, må siges at være en god start. Ja jeg ved ikke hvad en af de store ejendomsmægler-kæder sælger på en måned, men jeg synes nu det er flot, når man først lige skal slå sit navn fast på markedet!

Jeg kender en af dem, han har solgt et rækkehus for, og hun har simpelthen rost ham til skyerne. Meget proffesionel, dygtig til sit arbejde og solgt på 2-3 uger, var noget af det hun sagde. Så overvejer bestemt at bruge ham, når jeg engang skal sælge mit eget lille rækkehus. Men mon der kan være en interessekonflikt i at sælge sin nabos hus...? For jo han vil være interesseret i at få det solgt - men er han interesseret i at have hvem som helst som nabo?

Da han i dag holdt reception, ville jeg og et par stykker af naboerne, derfor gerne lykønske ham med hans nye firma og naturligvis ville vi også gerne se lokalerne. Mange af bygningerne i gågaden i Roskilde hvor han har til huse, er gamle og rigtig hyggelige - bestemt charmerende! Jeg stod for gave og naturligvis også et kort, så når man er mig, laver man det jo selv ;-)

Det kom til at se sådan ud:


Og indersiden:


Papiret, med de små huse, er fra Heidi Grace Designs. Synes det passede meget godt, til en der sælger huse ;-) Dog ikke så maskulint med et lilla kort, men det var nu lige det jeg havde i huset, der passede til... Undgik dog at bruge blomster og for meget pynt, men et par sommerfugle blev det alligevel til, for der manglede lidt på kortet...

fredag den 13. august 2010

Et par nye babykort (dreng)

Disse 2 babykort fik jeg lavet i går aftes. Jeg har brugt papir og færdige figurer fra Anna Griffin, som jeg også tidligere har lavet babykort med, blot til piger. Ja, meget mere er der vist ikke at sige om dem...



Nu vil jeg traske ned i byen en tur og shoppe lidt. Min cykel er til reperation, så får gået en del i øjeblikket. Men den skulle meget gerne være færdig i eftermiddag, så jeg kan cykle ud og besøge en veninde i aften.

torsdag den 12. august 2010

Kom lige forbi blomsterbutikken...

Se lige de her fine roser jeg købte i går. Kom lige forbi blomsterbutikken, der ligger 50 m. fra hvor jeg bor og kunne ikke stå for roserne. Synes de er utrolig smukke fordi de er 2-farvet og så er faconen lidt anderledes end normalt. Valgte at få dem bundet med grønt, det gir jeg kun 10,- for, og så er det jo rart, at de er lige til at sætte i en vase, uden at skulle igang med kniv eller saks til stilkene.


Og så fik jeg lavet et par af disse kort forleden. De er MEGET simple, og tar' ingen tid at lave, men jeg havde lavet nogen for længe siden, som min søster synes var rigtig fine, så hun havde bedt mig om at lave lidt flere. Tror bare det er de gule farver hun kan lide, for havde lavet nogen i lyseblå og lyserøde farver engang, og der gik længe før de blev solgt. Men de gule kort røg hurtigt, både til søster og til andre.

lørdag den 7. august 2010

Babykort (dreng)

Her er lige et par billeder af et par babykort jeg fik lavet forleden dag. Må se at få lavet nogen flere drengekort en af dagene, da det som tidligere nævnt er dem jeg mangler mest.


Som sædvanlig er mine kort meget enkle. Jeg har brugt papir fra Panduro med teksten baby, synes nemlig det er rigtig sødt. De små bade-ænder har jeg selv tegnet og sat et "rulleøje" på. Jeg skulle bruge et par bade ænder til et LO engang og kunne ikke finde nogen færdige i den rigtige størrelse, så må man jo selv i gang med at tegne... Gemte naturligvis skabelonen, da jeg tænkte at den ville kunne bruges til babykort engang.

Udsnit fra et gammelt LO med bade-anden i den "rigtige" farve

Det andet kort er lavet af rester af baby papiret, sommerfugle og blomster punch, nogen halvperler og gennemsigtigt papir m. hjerter fra Panduro som baggrund.

God weekend :-)

torsdag den 5. august 2010

Babykort (pige)

Jeg har efterhånden fået lavet mange kort i denne uge, men stopper ikke produktionen endnu. I går fik jeg lavet lidt babykort til piger.


Jeg har brugt papir og færdige figurer fra Anna Griffin som jeg købte på januarudsalg hos Love2Scrap, synes det er rigtig sødt papir. De 2 første kort må man síge er temmelig ens, bortset fra den åbenlyse forskel, nemlig gyngehest/ elefant. På det ene kort har jeg brugt en lyserød pen, på det andet en hvid pen, til at tegne "sting" i kanten, men det er vist svært at se forskel på billedet!


Det sidste kort, faldt lidt uheldigt ud. Jeg ville ha brugt resterne af papiret op + de 2 figurer fra arket jeg synes mindst om. Og så er "baby" da blevet skrevet fuldstændig skævt!!! :-(

I dag vil jeg ha lavet lidt babykort til drenge. For det mangler jeg i salgskassen. Tror kun der er et enkelt drengekort tilbage, da jeg det sidste års tid har brugt så mange selv, næsten alle jeg kender har fået drenge det sidste lange stykke tid! Men nu er der lidt stilstand i baby-boomet, min kusine er den eneste jeg kender der er gravid, og hun er sat til januar, så nu må vi se om det OGSÅ bliver en dreng :-)

onsdag den 4. august 2010

Klumpe dumpe slår til igen...

Klumpe dumpe - ja det er mig! Nogen gange tænker jeg på, om jeg mon er gået under en stige eller har set en sort kat løbe hen over vejen inden for de sidste par dage, og bare har glemt det skete. For i perioder laver jeg virkelig nogen uheldige ting. Som for et par uger siden, da jeg faldt på vej op af et trin i bussen :-(

Jeg har godt nok slået hjørnet af et spejl i stykker for mange år siden, men jeg mener at de 7 års ulykke burde være udløbet... Er der nogen, der ved hvor man kan klage når man bliver ved med at være forfulgt af ulykker???

Nå, men tilbage til gårdagens ulykke... Jeg ville, som de sidste par dage ha' lavet lidt kort i går aftes, bl.a. fik jeg lavet disse 2 meget enkle kort af resterne fra min pt. ynglings serie "Amor vincit omnia". Jeg kom i tanke om, at jeg havde købt noget glimmer powder for længe siden, men bare aldrig havde prøvet at bruge det. Så på sommerfuglene på kortet til højre, har jeg brugt en limstift og ville så drysse lidt glimmer på dem.


Men så skete det mest irriterende, der kunne ske! Jeg kunne selvfølgelig ikke få det øverste låg af (jeg kunne se at låg nr. 2 havde strøhuller) og måtte tage enden af en gaffel i brug og puff sagde det...

Glimmer OVERALT! Og det blev jeg naturligvis nødt til at tage et billede af ;-) For lige så irriteret jeg var over den kommende rengøring, lige så komisk synes jeg det var, da jeg opdagede at det øverste låg slet ikke skulle af, men man kunne nøjes med at tage det lille klistermærke af der dækkede en hul, og låget så skulle drejes så hullet var over strøhullerne. Ja, nu virker det jo logisk for mig - men hvor skulle jeg lige vide det fra, når det var første gang jeg brugte det...

Selvom det meste røg i køkkenvasken, da jeg heldigvis stod ved køkkenbordet og arbejdede, har jeg i dag stadig glimmer overalt! Jeg har støvsuget og tørt af med en våd klud overalt, jeg måtte skifte tøj da glimmer-skyen også røg ud over bluse og bukser, på gulvet osv. Der er dælme meget glimmer i sådan en beholder, så selvom det var nogen billige og enkle kort jeg ville lave af papirrester, så endte det med at blive en dyr fornøjelse, da der røg ½ beholder ud!

Så ja, i går var nok en af de dage jeg IKKE skulle have forsøgt at være kreativ!

tirsdag den 3. august 2010

Bittersweet

I går aftes fik jeg lavet et par kort mere, bl.a. dette kort med papir fra serien "Bittersweet" fra Basic Grey. Jeg har brugt 2 slags sommerfugle-punch fra MS og en hjerte-punch fra Panduro. Jeg har brugt et stykke selvklæbende fløjlsbånd fra Panduro, en lille færdig sløjfe og en hvid pen til kanterne hele vejen rundt. Til sommerfuglene har jeg brugt en olivengrøn pearl touch.

mandag den 2. august 2010

Kreativ søndag

Igen i går fik jeg lavet lidt kort. Det er dejlig med en hel weekend, hvor man ingen egentlige planer har, og bare kan gå og hygge derhjemme, gå en lang tur, få lavet lidt kort osv.

Jeg er forsat med papir fra samme serie som om lørdagen, nemlig "Amor vincit omnia" fra Panduro. Min egen lille "udfordring" var at få brugt løse kuverter. Dem har jeg nemlig rigtig mange liggende af, for det er så nemt at tage et færdigt kort m/kuvert i brug, at jeg nogen gange glemmer, hvor mange "gratis" kuverter jeg egentlig har liggende i skuffen. Kuverter som man gennem årene har fået samlet sammen i alle mulig farver og størrelser. Så det næste stykke tid, vil jeg koncentrere mig om at få brugt disse og så selv skære noget karton til, i den rigtig størrelse.

Som nævnt er papiret "Amor vincit omnia". Her har jeg brugt papiret med de grå/ hvide duer, hvidt karton, en selvklæbende hvid blondebort i papir, hvidt organza bånd til sløjfen, og 3 hvide duer købt i Panduro. Synes det er meget enkelt, men alligevel romantisk.


Til de 2 andre kort, har jeg også brugt papir fra samme serie, dog ikke med duer, men med et andet mønster. Jeg har lavet en masse blomster med min retro punch og forhøjet nogen af dem med 3D puder, og brugt lidt stickles til blomsternes midte. På det første af kortene har jeg brugt en stykke punchinella. Den lyserøde rose, er genbrug fra et købe-kort, ligesom diverse bånd jeg har brugt også er genbrug og rester.



Jeg fik faktisk lavet et par kort mere, men de minder meget om nr. 1 og 3, så der vil jeg spare pladsen og undlade og vise dem.

lørdag den 31. juli 2010

Kreativ lørdag

Jeg har i formiddags hygget mig med, at lave lidt kort. Jeg har forelsket mig i en serie fra Panduro, der hedder "Amor vincit omnia", den udgår desværre og jeg fik derfor købt nogen ark forleden på udsalg. Altid rart at finde noget man er vild med, sat ned med 50%! Den er rigtig fin til bryllupskort, så det er det, jeg har lavet i formiddags.

Til disse 3 kort, har jeg brugt det lyserøde ark fra serien med hvide duer. Desuden har jeg brugt hvidt og pink designark, som jeg også fandt i Panduro til halv pris, til at lave selve kortene, til retroblomster m.m. Duerne er også købt i Panduro, men er ikke fra samme serie, men derfor passer de jo meget godt til. Jeg har brugt en "gloss touch" i lyserød til at skrive med (synes min hånd har rystet lidt...) og til prikken i blomsternes midte. Jeg har brugt 3D puder under de nederse blomster, så de får lidt mere form, men det ses vist ikke rigtigt på billedet.


Det sidste kort, er helt klart min farvorit af disse 3 kort. Dels kan jeg rigtig godt lide min Martha Stewart "around the page" punch, og dels fordi jeg fik leget lidt med farverne på blomsterne. Jeg har brugt en "pigment brush pad" i hvid, så blomsterne får lidt effekt. Det ses ikke så tydeligt på de hvide blomster på billedet, men i virkeligheden ser de lidt mere "perlemorsagtige" ud. Til blomsternes midte har jeg på dette kort brugt en perlemorsfarvet halvperle.

torsdag den 29. juli 2010

Oprydning, Cirkusrevy og "Glade Gensyn"

Jeg har haft et par rigtig, rigtig gode dage her tirsdag og onsdag. Jeg brugte tirsdagen på oprydning i alle mine scrapsager. Jeg har efterhånden indrømmet over for mig selv, at jeg køber alt, alt for mange scrapting, i forhold til hvad jeg kan nå at bruge. Jeg har virkelig svært ved at gå i Panduro, Love2scrap osv. uden at købe noget. Finder jeg et godt tilbud, må jeg eje det, selvom jeg godt ved at der går 100 år før jeg får det brugt - for jeg har jo så meget andet derhjemme i forvejen. Så nu har jeg købt et par æsker, med en masse små rum, så det er nemmere at overskue hvad jeg egentlig har i gemmerne, og så håber jeg på, at jeg bliver bedre til at bruge det jeg har - istedet for at købe endnu mere... Det er trods alt nemmere at overskue eyelets, brads, perler, palietter osv. på denne måde, end i de små poser m.m. det leveres i.


Når jeg engang flytter i et større hus, drømmer jeg om et lille kontor med hylder m.m. til alle tingene. Fordi jeg har så lidt plads, hvor jeg bor nu, er jeg nødt til at pakke alt sammen i kasser og æsker når arbejdet er overstået. Jeg bruger køkken og spisebord til at lave tingene, men da jeg også skal have lidt mad engang i mellem, er jeg nødt til at pakke tingene ned igen. Så i lange perioder står der en stor stabel kasser på gulvet med scrapting, andre gange bliver jeg træt at se på disse kasser og så ryger de i kælderen i nogen uger, indtil jeg igen savner det kreative. Det er nok også derfor, der nogen gange går længe mellem mine kreative "produktioner". Men nu er der ryddet op i tingene og weekenden er sat af til at lave lidt kort m.m.

Ud over oprydningen i tirsdags, var jeg på Bakken med mine forældre, søster og svoger om aftenen. Mine forældre havde inviteret os en tur i Cirkusrevyen, samt på stegt flæsk inden da. Den stegte flæsk var dog ikke noget at råbe hurra for (mine forældre havde været der for et år siden, hvor det havde været RIGTIG godt, men det var det ikke ligefrem denne gang). Tilgengæld synes jeg Cirkusrevyen var rigtig morsom. Jeg har aldrig set det "live", men kun en smule i tv engang. Hold da op hvor jeg grinte! Men jeg må indrømme at man skal følge med i nyhederne for at se humoren i Lene Espersen, Lars Løkke og de katolske præster ;-) Dronningen var jo sjov som altid, dog kunne jeg ikke helt se det sjove i Henrik. Men jeg morede mig i hvert fald rigeligt og så var det bare en rigtig hyggelig familietur (dog kunne jeg ikke få lokket min far med i rutsjebanen...)
I går, onsdag, havde jeg så endnu en skøn sommerdag, nemlig sammen med min mor, moster og en af mine kusiner. Vi var nemlig i Dronningemølle og se en udstilling, der hedder "Glade Gensyn" med tegnerne Christel og Aage Lundvald. Det var helt klart Christel, der var årsagen til den lange køretur til museet, faktisk havde jeg aldrig hørt om Aage Lundvald, men fandt ud af at man faktisk kender en masse af hans tegninger, også selvom jeg knap nok var født dengang, nemlig en del filmplakater fra bl.a. Olsen-Banden og film med Dirch Passer.

Tilgengæld havde Christel vores alles interesse, da min mor og moster er vokset op med Puk-bøger og Christels tegninger i aviser og blade. Min kusine har flere original tegninger og selv synes jeg bare at hun har tegnet utrolig mange fine ting. Både de langbenede Pin-up piger, men især hendes børnetegninger synes jeg er så søde. Så det var rigtig sjovt at se noget mere end det, jeg i forvejen kender. Og ja jeg har da også, som så mange andre, mit eget Christel stjernetegn fra Royal Copenhagen stående på hylden.

Efter at have set den fine udstilling (som jeg især kan anbefale til folk, der er vokset op med Christel), fik vi en rigtig lækker frokost på museet og gik en lille tur i de skønne omgivelser, som det lille museum ligger i. Det var dejlig solskin i går, så det var rigtig lækkert at komme ned på stranden og gå en tur. Efterfølgende kørte min mor og jeg til Gilleleje og gik en tur på havnen og spiste is og købte frisk fisk med hjem. Jeg skal hos mine forældre i aften og spise, så jeg glæder mig allerede til den fisk, vi købte med hjem derfra i går.

Så jeg synes selv jeg har haft nogen rigtig hyggelige dage, det føles næsten som at have sommerferie med alle de oplevelser :-) Og nu vil jeg som nævnt, glæde mig til en weekend uden planer, hvor jeg kan få lavet lidt kort :-)

fredag den 9. juli 2010

Et nyt LO (fødselsdagsgave til min far)

Min far havde fødselsdag i mandags og vi var til fødselsdag hos ham i søndags. Det var en super hyggelig dag, med det meste af familien samlet (incl. 2 kusiner og den enes søn, som er hjemme i Danmark på sommerferie). Vi fik kaffe og kage, gået en lang tur og grillet senere. Og vejret var jo bare super skønt til at være udendørs HELE dagen.

Min far skulle naturligvis have endnu et LO til scrapalbummet fra min søster og jeg. Det kom til at se sådan ud.

Jeg er desværre slet ikke tilfreds med resultatet. Papiret med vinflaskerne, var noget jeg fandt for længe siden og tænkte at det ville være perfekt til et LO om tapas. Min far elsker god mad og ikke mindst god vin - både at spise ude, men også selv at være kokken (og han er god til det!) Mine forældre er især glad for italiensk mad, hvad enten det er antipasti, en lækker hjemmelavet pizza eller en spændende pastaret. Men efter en tur til Barcelona for nogen år siden, har de spanske tapas også vundet hans hjerte. Jeg havde ikke nogen billeder af ture på italienske restauranter, derfor blev temaet tapas istedet.

Nå men grunden til, at jeg ikke er tilfreds, er at jeg havde noget helt andet i tankerne, da jeg købte papiret med vinflaskerne. Og da jeg så fik sat tingene sammen, synes jeg bare det så vildt rodet ud! Det hjælper selvfølgelig heller ikke, at der var så mange billeder, der bare SKULLE med! Kan godt leve med farvesammensætningen, det hænger ok sammen. Det er bare mere alle de mange billeder, kombineret med en rodet baggrund jeg er utilfreds med...

Bortset fra papireret, som jeg købte på en messe i Roskilde Hallerne engang, er de andre ting købt hos Panduro.

mandag den 28. juni 2010

Sidste arbejdsdag

I fredags havde jeg sidste arbejdsdag på mit midlertidige arbejde, og selvom jeg havde været der så kort tid var det faktisk lidt vemodigt at sige farvel. Nu er jeg så igang med jobsøgningen igen, men har naturligvis også tid til at nyde det gode vejr - skønt :-)


Fik idéen fredag morgen til at lave et "kort" for at sige farvel, som jeg ville lægge ned i frokoststuen (normalt skriver folk bare en lille hilsen på et A4 ark), så stod lidt tidligere op og lynhurtigt, ja meget lynhurtigt, fik jeg lavet dette kort på et 30x30 designark. Der blev ikke brugt meget tid på at overveje hvordan tingene skulle sættes sammen, og den glimmerlim jeg har brugt til små prikker hist og her, var ikke engang tør da jeg cyklede afsted. Men kortet fik hele cykelkurven for sig selv, så tror at vinden fik tørret den nogenlunde på vejen derhen.

Fik meget ros for kortet, men det kan jeg nu godt forstå hvis folk bare forventer en hilsen på et hvidt stykke papir. Selv er jeg overhovedet ikke tilfreds! Føler bare jeg klistrede en masse blomster på uden at tænke over placeringen. Ville også gerne have haft nogen sommerfugle på, byttet om på nogen ting osv... Men pga tidspres blev det sådan... Man kan jo ikke komme for sent på sin sidste arbejdsdag ;-)

Blomster og blade er fra Love2Scrap. Selvklæbende bånd, papir og brads er fra Panduro.