Det er godt nok lidt tid siden jeg har lavet dette kort, men da jeg ikke har været så meget på bloggen i det sidste års tid, vil jeg alligevel vise lidt af det gamle.
Jeg lavede dette kort til min venindes søn da han blev 1 år i januar, og JA det er lilla selvom det er til en dreng! Jeg synes ikke alt behøver at være blåt, bare fordi det er til en lille dreng - så længe det ikke ligefrem er lyserødt, synes jeg man kan bruge mange forskellige farver. Så nu blev det lilla, fordi det passede til den lilla blomst som Peter Plys har i hånden. For han har rigtig meget Peter Plys på værelset, så jeg synes det passede til ham :-)
Figuren er købt færdig, tror det var Føtex jeg faldt over den for meget længe siden - men det er jo altid rart at have et lille lager liggende. Har pyntet blomsterne med lidt lilla glimmerlim, men på billedet ser det vist ud som om det er tilfældige klatter - sådan så det altså ikke ud i virkeligheden...


Ingen kommentarer:
Send en kommentar